Prøveudtagning af materialer i løs vægt

En prøveudtagningsmetode betragtes som værende uvildig/korrekt, hvis alle elementer/enheder, der er til stede i stikprøveenheden har nøjagtig den samme sandsynlighed/chance for at blive udvalgt fra prøven. I praksis er materialer i løs vægt (f.eks. jord, sedimenter, malme, mineaffald, væsker) er heterogene i naturen, da de består af partikler/molekyler med forskellig massefylde, fugtindhold, faconer of størrelser med mange usammenlignelige partikler til stede ved hver beslutningsenhed. Materialer i løs vægt, der er til stede i en beslutningsenhed, kan ikke ses som et sæt af distinkte objekter (f.eks. folk i et mødelokale). Det er ikke muligt at udvælge enheder (molekyler, partikler) en ad gangen fra en batch (beslutningsenhed) af materialer i løs vægt på en uvildig måde ved hjælp af simple stikprøver. Denne metode introducerer grupperings- og adskillelsesfejl (og derfor fundamentale fejl) i den indsamlede prøve fra det løse materiale. I stedet udtages en gruppe partikler, der udgør en tilvækst af specificeret/konkret masse ved hjælp af et hensigtsmæssigt stykke prøveudtagningsværktøj (Gerlach and Nocerino 2003). Prøvebias eller manglende repræsentativitet introduceres grundet distributionen (f.eks. adskillelsen eller grupperingen) af materielle partikler indeholdt i beslutningsenheden. Elder, Thompson og Myers (1980) viste, at selv når prøven udtages af løst materiale (der består af mange sameksisterende og ikke sammenlignelige partikler) resulterer brugen af enkle stikprøver i uvildige estimater af middelværdien med minimal varians (Smith 2006). Simuleringseksperimenter refereret i dette appendiks understøtter Elder, Thompson og Myers’ resultater.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *